Kapsejladsmøde 1/3-23

Halløj alle gæve sejlere i Herslev!

En ny sejlsæson nærmer sig, og derfor vil vi også gerne forberede os til vores kommende onsdagssejlladser.

Vi vil jo rigtig gerne have, at der kommer rigtig mange på vandet om onsdagen, så derfor inviterer kapsejladsudvalget til møde for alle dem der gerne vi ud på vandet og dyste mod hinanden enten som tursejlere, two-handsejlere, eller som kapsejlere.

Hvis du ikke har prøvet det før, er du meget velkommen til at komme og høre mere, og få en snak med de andre sejlere om hvad det er vi laver om onsdagen, og hvordan du kan være med.

Vi skal snakke om årets sidste sejladser – er der noget vi skal lave om?
Hvordan får vi flere ud om onsdagen – her er man meget velkommen med forslag!

Og ellers hvad vi har af gode forslag til onsdagens sejladser.

Vi glæder os til at se jer onsdag 1. marts klokken 19:00 !  

Kapsejladsudvalget

SingleHand mesterskab 24/9-22

Klubmesterskab i SingleHand sejles lørdag 24. September kl.10:00.

Vi mødes til morgenkaffe kl. 8.30 og samles til frokost og præmieuddeling efter sejladsen.

Tilmelding og bestilling af smørrebrød senest mandag 19. september.

Hvis du ønsker at deltage men ikke været med i serien, skal du henvende dig til mig angående bådtype og eventuelt smørrebrød – hvis du ikke har været med i serien, betales et deltagergebyr på 50 kr. 

Betaling for deltagelse og smørrebrød betales til mig kontant eller via MobilePay 61684715.

Hilsen Gunnar

PS: Husk, at fra mandag 5. September går første start kl 18:00.

SommerSejlerFest 27/8-2022

Det bliver hyggeligt og festligt, når årets SommerSejlerFest afholdes lørdag 27. august kl. 18:30.

Alle medlemmer med familie er velkomne, ligesom deltagere i Sydfjordsstævnet og SRPI også er inviteret. Menuen består af:

  • Varmrøget laks, rørt med creme fraiche og krydderurter.
  • Langtidsstegt okse, kylling med lime og honning, små stegte kartofler samt salater.
  • Chokoladekage med hindbærdrys.

Øl fra Herslev Bryghus, samt vin og vand.

Tilmelding her. (betaling på dagen).

Tilmelding senest torsdag 18. august, så vi kan bestille det rette antal menuer.
Voksne kr. 200,-
Unge under 18 år slipper med det halve.
Betaling opkræves på dagen.
Hvis du ikke skal med ud at sejle, vælges blot ‘Sejlerfest uden sejlads‘ i tilmeldingsskemaet.

Læs lidt mere om lørdagens Sydfjordsstævne samt om søndagens Sydfjordsstævne for juniorer,

Sydfjordsstævne 27/8-22

Herslev Strand Sejlklub inviterer kapsejlere, cruisingsejlere og single-hand sejlere til Sydfjordstævne lørdag den 27. august. 
Som noget nyt, prøver vi også at lokke tursejlere i alle bådtyper med til afslappet opvarmning til sejlerfesten.

Det koster kun 100,- at deltage i sejladserne ved tilmelding senest torsdag 18. august. Herefter er deltagergebyret 150,-
Pris for sejlerfesten er nedsat i forhold til sidste år, til 200,- for de fleste og 100,- for de yngste.

Kapsejlads med to eller tre sejladser på op-ned bane på Yderbredningen, efterfulgt af en kort distancebane tilbage til Herslev. Hvis fire sejladser gennemføres, fratrækkes det dårligste resultat på op-ned bane. 
Første start på Yderbedingen er planlagt til klokken 11:00.

Crusingregatta (ræs for sjov) for dem, der ikke har lyst til op-ned baner, kapsejladsregler, eller ikke har gyldigt målebrev (DS certifikat). Der sejles to distancesejladser á 9,2 sømil (6,6 sømil i let vind): Én sejlads fra Herslev til Egehoved i Yderbredningen, og én sejlads tilbage fra Egehoved til Herslev.
Der sejles efter almindelige søvejsregler, og startes efter TurLys respittider, så bådene teoretisk bør komme samlet i mål, så ventetiden mellem de to sejladser reduceres mest muligt. 
Første båd starter ved Herslev klokken 10:30. 

Single-hand – der sejles på samme baner som ved cruisingregattaen, med start efter TurLys respittider, og efter almindelige søvejsregler. Bådene bør i teorien komme i mål samtidig – men sådan går det jo aldrig – derimod er det altid spændende, når feltet samles mere og mere, jo nærmere vi kommer mållinjen.
Første båd starter ved Herslev klokken 10:30.

Tursejlads – helt afslappet sejlads uden sømærker, der skal rundes i bestemt rækkefølge – formålet er først og fremmest at få bådejere uden interesse for konkurrencesejlads på vandet til nogle hyggelige timer, som opvarmning til sejlerfesten.
Fiskerjoller, motorbåde, motorsejlere og sejlbåde er velkomne – alle bådtyper kan deltage!
Vi starter fra havnen cirka kl. 11:00.
Mere information følger på hjemmesiden og FaceBook.

Præmiering – som sædvanlig modtager alle deltagere moderate præmier.

Sejlerfest – Man får noget for pengene i Herslev – udover det lave deltagergebyr, er overnatning i egen båd, i telt eller campingvogn ganske gratis under stævnet – så der bør være råd til at deltage i sejlerfesten i ualmindeligt i godt selskab!
Deltagerne ved Sydfjordsstævnet og SRPI inviteres til sejlerfest lørdag aften, sammen med medlemmer af HSS. Festudvalget byder på fællesspisning kl. 18:30 for 200,- per person – unge under 18 år slipper med ½ pris.
Menuen består af varmrøget laks, rørt med creme fraiche og krydderurter. Langtidsstegt okse, kylling med lime og honning, små stegte kartofler samt salater – og til sidst, chokoladekage med hindbærdrys.

Læs lidt mere om stævnet eller gå direkte til tilmelding.

Bliv eventuelt medlem af FaceBook-gruppen HSS Sydfjordsstævne.


Information om juniorernes Sydfjordsstævne, søndag 28/8

Sæsonstart 2022

Sejlsæsonen starter i maj – ganske som den plejer.

Singlehand starter op mandag den 2. maj.
Tilmelding på sms eller mail til Kim.
De, der ikke tidligere har deltaget,  skal oplyse om bådtype..
Startgebyr på 300 kr. betales til Gunnar enten kontant eller overføres til MobilePay 61684715.
Mød op første gang i god tid, da der skal udleveres program.
Hilsen Kim og Gunnar 

Onsdagssejladserne starter onsdag den 4. Maj – der sejles i 3 grupper:
Tursejlere sejler efter søvejsregler og fører splitflag, og kan vælge at sejle med eller uden spiler.
DoubleHand sejler med to besætningsmedlemmer, uden spiler.
Kapsejlere sejler med eller uden spiler jf. DH-certifikatet.
Tilmelding  på mail henrik4374@gmail.com med oplysning om: Gruppe / Skipper / Bådnavn / Sejlnummer / Med/uden spiler.
Startgebyr på Kr. 350,- kan betales på MobilePay 41407369 eller ved afhentning af programmet
Mvh. Kapsejladsudvalget

Sjælland Rundt På Indersiden sejles 18-19. juni. Der er åbent for tilmeldinger på sejladsens hjemmeside – tilmeld dig så tidligt som muligt – det koster ‘som sædvanligt‘ kr, 275,- at deltage. Kontakt Lars P, hvis du vil høre mere om sejladsen.

Kapsejladsregler opdatering 6/4-22

Så er der mulighed for at blive opdateret på kapsejladsreglerne.

Det vil Søren Andresen hjælpe os med, onsdag den. 6 april Kl. 19:00.

Da det ikke blive et komplet regelkursus, vil der være rig lejlighed til at få gennemgået regler, som man er i tvivl om.

Der vil være kaffe og kage i pausen.

Hilsen

Kap udvalget

Forårsfornemmelser – SRPI 2022

Tilmeldingerne til Sjælland Rundt På Indersiden, 18-19. juni er stille og roligt begyndt at komme, og vi glæder os til en god sejlads med saltvand i håret, sol og frisk luft på kinderne. 

Sejladsen er åben for alle – kapsejlere, tursejlere, sejlerskoler med mere – og der er start og mål ved Langholm, tæt på havnen. Det kan du læse meget mere om på sejladsens hjemmeside.

Tilmeld dig SRPI 2022 her

6. februar mødtes tolv SRPI-ildsjæle i Herslev, for at planlægge årets sejlads, og 6. marts mødtes sejlklubber fra Isefjord og Roskilde Fjord til koordineringsmøde i Holbæk.

Referat fra SRPI-planlægningen findes på www.srpi.dk. Datoer for sejladserne rundt omkring i Fjordlandet findes i Isefjordkredsens FaceBook gruppe – de fleste findes også i kalenderen her på hjemmesiden.

Så til søs – foredrag 26/1-22

Så til søs: At gøre drømmene til virkelighed

Onsdag 26. januar 2022 kl. 19:00

Kom allerede kl. 18:00 til uformel spisning eller kl. 19:00 til foredraget.
Tag endelig familien med, det kan være du får dem endnu mere motiveret til sejlads i weekender og ferier – også selv om turen måske ikke går til Caribien. Ole Bønding, der er kendt fra sejlerskolens duelighed-teorikurser og for Y3 kurset kommer med familien og viser billeder og fortæller.

Er det OK at tage til stranden og plaske rundt i Middelhavet en tilfældig onsdag formiddag i oktober, bare fordi vi har lyst?

Vores sejlads til Middelhavet var ikke kun en fysisk rejse men også en mental rejse i at lære at leve livet lige nu og her og at nyde livet uden at tænke for meget over, om vi havde fortjent det!Vi fortæller om, hvad det betyder at gøre drømme til virkelighed. For i virkeligheden er der både blå oceaner, palmer og spændende mennesker men også hårdt slid med at få en hverdag til at fungere i en lille sejlbåd. Det er i den virkelige verden og ikke i drømmene, det virkelige liv leves.

Next step: Caribien

På nuværende tidspunkt er vi i gang med at forberede vores næste langturssejlads – i vores nye og større båd – til Caribien og den amerikanske østkyst med afgang sommeren 2022. I løbet af foredraget vil vi fortælle om:

  • At komme afsted
  • Forhindringer
  • Parforholdets og børnefamiliens udfordringer på en lille båd i et stort hav
  • Undervisning af børnene
  • Glæden ved det simple liv og de fantastiske oplevelser
  • Spise sit livs bedste is og pizza
  • Glæden ved langturssejlads
  • Langturssejlads på lavt budget – få råd til at gøre rejsedrømme til virkelighed
  • Sejlads i store bølger og ukendt farvand
  • Konsekvensen af at leve med evig udlængsel
  • At holde fast og lære at holde af hverdagen i Danmark.

Og ja, vi havde en lang dejlig og sjov dag på stranden den dag i oktober. Og vi havde mange af dem i det år, hvor vi var afsted – bare fordi vi havde lyst og ikke mindst tid til det!

Af hensyn til indkøb af mad samt forplejning under foredraget vi vi godt vide hvor mange der kommer til enten spisning + foredrag eller blot til foredraget. Det sker i HSS’ FaceBook-gruppe via dette link …

Kapsejladsmøde 13/10-21

Sæt kryds i kalenderen onsdag 13. oktober kl. 19:00, hvor vi evaluerer mandagenes og onsdagenes sejladser og baner, og snakker om der er noget der skal forbedres til næste år.

Kom og giv dit besyv med.

Medlemmer, der ikke plejer at deltage, er også meget velkomne!

I øvrigt findes resultater fra kølbådenes mesterskaber her, i grupperne kapsejlads, two-star, tursejlads og single-hand. Det kunne være sjovt, hvis vi kunne blive endnu flere næste år.

Klubmesterskaber 2021

Klubmesterskaber for kølbåde, søndag 19. september kl. 10:00.

Klubmesterskaber i SingleHand, søndag 26. september kl. 10:00 – vi mødes til morgenmad kl. 8:30, og samles til frokost efter sejladsen.
Tilmelding og eventuel bestilling af smørrebrød til 25,-/stk. senest d. 13. september. 
Hvis du ønsker at deltage, men ikke været med i serien, skal du henvende dig til Gunnar angående bådtype og evt smørrebrød, og for dem er der et deltagergebyr på 50 kr. 
Betaling for deltagergebyr og smørrebrød til Gunnar via MobilePay 61684715. 

Fra og med mandag 6. september starter SingleHand kl. 18:00.

Klubmesterskaber i OK-jolle afholdes lørdag 9. oktober. Info og tilmelding på www.kvist-net.dk samt i Fjordens Heltes facebook-gruppe.

Resultater fra kølbådenes mesterskaber 2021

1 2 3 4