De glade 60’ere

De glade 60’ere – HSS’ autonome seniorer – ét af klubbens mest aktive udvalg

I den autonome gruppe de glade 60’ere mødes sejlklubbens senior medlemmer for at udveksle sobre og sandfærdige historier, arrangere oplevelser, netværke med ligestillede, og tage på fælles sejlerudflugter. 

Vi mødes om formiddagen, den sidste hverdag i måneden til fælles formiddagskaffe og ostemadder. Snakken går livligt, og mange spændende oplevelser bliver fortalt af engagerede medlemmer. Fremtidige udadvendte aktiviteter drøftes; der er flere hvert år rundt omkring på Sjælland – de fleste med maritimt islæt.

Information om tovholdere findes her

  • De glade 60ere
    Den sidste hverdag i denne måned (31. oktober) mødes vi igen. Denne gang er der en særlig oplevelse på dagsordenen.   Stig Sandvang (pensioneret sejler i Vedelev) fortæller om sin tid som besætningsmedlem på en Catalina, udstationeret på Grønland. En Catalina er et propel fly, som kan lette og lande “på normal vis”, men også på … Læs mere
  • De glade 60ere
    Intet nyt er godt nyt – siger man. Det ville nu være rart med noget nyt i forhold til vores aktiviteter. Vi må fortsat ligge underdrejet – det er jo ikke en nyhed. Men mon ikke den kommende tid vil give mulighed for lidt aktivitet, om ikke andet skal vi snart i gang med forårsklargøring. … Læs mere
  • Øv igen – møde aflyst
    Kære vennerI bliver sikkert ikke overrasket, forsamlinger større end 10 personer er ikke tilladt. Vi aflyser vores møde den 30. Den f– virus. Vi må se om vi kan sige god jul til hinanden efter den 13. december – måske over en enkelt juleøl. Mange hilsner Henry
  • Glade 60ere
    Møde i denne måned og julefrokost kommer til at bero på regeringens beslutninger vedr. virus situationen. De nuværende forsamlings bestemmelser udløber jo på søndag, men der kommer sikkert nogle beslutninger. Nb: første gang jeg skriver på den nye hjemmeside Hilsen Henry