Sommer på vandet i Herslev

Er du 9-12 år og til sjov på og i vandet, så kom til Herslev Strand Sejlklub 2-3. august og få et par forrygende dage på vandet.

Du kan lære at sejle jolle, tage på tur i en større kølbåd med en erfaren skipper, sejle på sit-on-top kajak og meget mere.

Vi har udstyret og instruktørerne og vil meget gerne vise, hvorfor vi synes sejlads er fedt.

Hvornår: 9:00-15:00 onsdag 2. og torsdag 3. august.
Pris: 200,-
Deltagerantal: Max. 15
Tilmelding: . Morten Svendsen – 20 2638 10 – hssjunior@gmail.com

Skt. Hans aften på stranden 23/6

Igen i år inviterer Herslev Bylaug og Herslev Strand Sejlklub til Skt. Hans Aften på havnen og stranden. I år tilmed på en fredag, så der er fri dagen efter. Der opstilles grill som er klar fra kl. 18:00. Medbring selv mad og drikke og/eller køb fadøl fra Herslev Bryghus fra kl. 17:30.

Program:

  • Kl. 17:30: Fadølsalget åbner
  • Kl. 18:00: Grillen er klar og Herslev Bryghus fadølsalg starter.
  • Kl. 18:00 og frem: Spisning, hygge og badning.
  • Kl. 21:00-22:00: Alt efter vejret tændes bålet klokken ni eller ti.

Hjælp til bålet:

Dagene før Skt. Hans kan I hjælpe med at aflevere træ og kvas til bålet. Kontakt Carsten Levin eller Jacob Stein for at blive lukket ind på stranden. Vi opslår også tidspunkter hvor der er åbent.

Siden 2013 har Herslev Bylaug og HSS afholdt fælles Sankt Hans aften på stranden og i sejlklubben

Sæsonstart 2023

Aftenkap starter onsdag 3. maj kl. 18:45
Der sejles i 3 grupper:
Tursejlere følger søvejsreglerne og fører splitflag – start 18:45 (på kapsejlernes varselssignal)
Doublehand med 2 besætningsmedlemmer, uden spiler (kræver DS-certifikat)
Kapsejlads med eller uden spiler / genakker (kræver DS-certifikat.)
Tilmelding på mail henrik4374@gmail.com – oplys venligst: Gruppe. – Skipper – Bådnavn – Sejlnummer – Med / uden spiler.
Startgebyr 350,- kan betales på Mobile Pay 6297SH eller kontant til Henrik Thomasen.
Når startgebyret er modtaget vil du modtage sejladsbestemmelserne på mail, og du skal selv sørge for at få dem trykt.

Singlehand starter mandag 8. maj kl. 18.45
Tilmelding til Kim på sms 20936807 senest 1. maj.
Sejlere, der ikke tidligere har deltaget, skal oplyse bådtype.
Startgebyr 325,- betales til Gunnar, kontant eller på MobilePay 61684715.
Mød op i god tid første gang, da der skal udleveres program.

Sjælland Rundt På Indersiden sejles 17-18. juni
Der er åbent for tilmeldinger på sejladsens hjemmeside.
Vi håber at samle ~125 både efter et lidt sløjt deltagerantal på godt 100 sidste år – en lang liste med tilmeldte hjælper ofte med at få endnu flere med, så tilmeld dig så tidligt som muligt. Deltagergebyr 300,- indbetales ifm. tilmelding.

Søsætning/optagning

Vi har stadig brug for at nogen melder sig til at kunne indgå i et fast hold og gerne vil tage ansvaret for en isætning og en optagning. Der er desuden altid brug for ekstra hænder til at køre minilæsser mm.

Det bliver ikke en bestyrelsesopgave at gennemføre disse dage, så hvis vi stadig skal ha denne gode ordning, er det vigtigt at nogen, især i gruppen af bådejere træder til.


I øvrigt er der i år fælles søsætning de følgende dage:

Torsdag 6. april
Fredag 14. april
Lørdag 22. april
Fredag 5. maj

Mød op på havnen kl. 7:00 og betal for optagningen i klubhuset.

Kapsejladsmøde 1/3-23

Halløj alle gæve sejlere i Herslev!

En ny sejlsæson nærmer sig, og derfor vil vi også gerne forberede os til vores kommende onsdagssejlladser.

Vi vil jo rigtig gerne have, at der kommer rigtig mange på vandet om onsdagen, så derfor inviterer kapsejladsudvalget til møde for alle dem der gerne vi ud på vandet og dyste mod hinanden enten som tursejlere, two-handsejlere, eller som kapsejlere.

Hvis du ikke har prøvet det før, er du meget velkommen til at komme og høre mere, og få en snak med de andre sejlere om hvad det er vi laver om onsdagen, og hvordan du kan være med.

Vi skal snakke om årets sidste sejladser – er der noget vi skal lave om?
Hvordan får vi flere ud om onsdagen – her er man meget velkommen med forslag!

Og ellers hvad vi har af gode forslag til onsdagens sejladser.

Vi glæder os til at se jer onsdag 1. marts klokken 19:00 !  

Kapsejladsudvalget

Kulturudvalgets vinterprogram

Tre klubaftener i begyndelsen af 2023.

Ankerliv – foredrag med langturssejler Thomas Veber,
Torsdag 19. januar 2023 kl. 18:30.

Thomas fortæller om de mikroeventyr, der venter lige uden for havnen – for man behøver ikke sejle helt til Middelhavet eller Caribien for at få de store oplevelser – de findes lige om hjørnet.

Kulturudvalget byder på en gryderet, og der kan købes vin/vand/øl.
Meld din deltagelse til Jeppe senest 16. januar.

Maritim vinsmagning med Vinotto,
Torsdag 9. februar 2023 kl. 18:30.

Vi guides igennem forskellige gode vine, og det sætter jo altid rammen for en god aften i venners selskab.

Kulturudvalget serverer en let tapas og derfor vil der være en symbolsk egenbetaling på 30 kr. pr. næse. Pengene får I retur, for de går nemlig til flere arrangementer.
Meld din deltagelse til Jeppe senest 9. februar.

El i din båd – et fagligt oplæg med Lars fra My Boat Electronics.
Torsdag 16. marts 2023 kl. 18:00

Vi lærer om el-sikkerhed og hele elsystemet omkring batterierne, bl.a. kabeltykkelser, sikringer og hvor meget effekt der faktisk er i en båd med 12V system og meget meget mere

Meld din deltagelse til Jeppe senest 13. marts.


Vi glæder os til at se jer alle.

HUSK at sætte kryds i kalenderen, så vi sikrer et godt fremmøde – og HUSK tilmelding til Jeppe som beskrevet i opslag i klubbens FaceBook-gruppe (SMS, Messenger eller E-mail).

Kulturudvalget ønsker alle et rigtig godt nytår!
Carsten og Jeppe

Bådoptagninger 2022

Så er bådoptagningsdatoerne på plads for efteråret.

  • Fredag 14. oktober
  • Lørdag 29. oktober
  • Fredag 4. november
  • Lørdag 12. november

Alle dage fra klokken 07:00

Tilmeldingslisterne opsættes i klubhuset ca. tre uger før første optagning.

Mvh. Jørgen Binzer

SingleHand mesterskab 24/9-22

Klubmesterskab i SingleHand sejles lørdag 24. September kl.10:00.

Vi mødes til morgenkaffe kl. 8.30 og samles til frokost og præmieuddeling efter sejladsen.

Tilmelding og bestilling af smørrebrød senest mandag 19. september.

Hvis du ønsker at deltage men ikke været med i serien, skal du henvende dig til mig angående bådtype og eventuelt smørrebrød – hvis du ikke har været med i serien, betales et deltagergebyr på 50 kr. 

Betaling for deltagelse og smørrebrød betales til mig kontant eller via MobilePay 61684715.

Hilsen Gunnar

PS: Husk, at fra mandag 5. September går første start kl 18:00.

SommerSejlerFest 27/8-2022

Det bliver hyggeligt og festligt, når årets SommerSejlerFest afholdes lørdag 27. august kl. 18:30.

Alle medlemmer med familie er velkomne, ligesom deltagere i Sydfjordsstævnet og SRPI også er inviteret. Menuen består af:

  • Varmrøget laks, rørt med creme fraiche og krydderurter.
  • Langtidsstegt okse, kylling med lime og honning, små stegte kartofler samt salater.
  • Chokoladekage med hindbærdrys.

Øl fra Herslev Bryghus, samt vin og vand.

Tilmelding her. (betaling på dagen).

Tilmelding senest torsdag 18. august, så vi kan bestille det rette antal menuer.
Voksne kr. 200,-
Unge under 18 år slipper med det halve.
Betaling opkræves på dagen.
Hvis du ikke skal med ud at sejle, vælges blot ‘Sejlerfest uden sejlads‘ i tilmeldingsskemaet.

Læs lidt mere om lørdagens Sydfjordsstævne samt om søndagens Sydfjordsstævne for juniorer,

1 2 3 4 6