Sæsonstart 2024

Aftenkap starter onsdag 1. maj kl. 18:45
Der sejles i 3 grupper:
Tursejlere følger søvejsreglerne og fører splitflag – start 18:45 (på kapsejlernes varselssignal)
Doublehand med 2 besætningsmedlemmer, uden spiler (kræver DS-certifikat)
Kapsejlads med eller uden spiler / genakker (kræver DS-certifikat.)
Tilmelding på mail hskk.poulsen@gmail.com – oplys venligst:
Gruppe – Skipper – Bådnavn – Sejlnummer – Med / uden spiler.
Startgebyr 350,- kan betales på Mobile Pay 6297SH eller kontant til Kim Poulsen.
Når startgebyret er modtaget vil du modtage sejladsbestemmelserne på mail, og du skal selv sørge for at få dem trykt.

Singlehand starter mandag 6. maj kl. 18.45
Tilmelding til Kim på sms 20 93 68 07 senest 1. maj.
Sejlere, der ikke tidligere har deltaget, skal oplyse bådtype.
Startgebyr 325,- betales til Gunnar, kontant eller på MobilePay 61684715.
Mød op i god tid første gang, da der skal udleveres program.

Sjælland Rundt På Indersiden sejles 15-16. juni
Der er åbent for tilmeldinger på sejladsens hjemmeside.
Vi håber at samle ~125 både efter et lidt sløjt deltagerantal på 107 både i 2023 – en lang liste med tilmeldte hjælper ofte med at få endnu flere med, så tilmeld dig så tidligt som muligt. Deltagergebyr 345,- indbetales ifm. tilmelding.
Plakat for SRPI 2024 med baneskitse findes her

SRPI 2024

Sjælland Rundt På Indersiden sejles 15-16. juni 2024
Din tilmelding til SRPI 2024 modtages med tak – konceptet er uændret:

  • Der sejles sidste weekend inden Skt. Hans aften, hvor solen går sent i seng
  • Sejladsen er åben for alle – udenfjords deltagere er meget velkomne  
  • Start og mål tæt på din hjemhavn – vælg mellem ni steder langs banen
  • Et par herlige dage for kapsejlere, tursejlere og sejlerskoler:
    • Kapsejlads efter TCC
    • Cruisingsejlads efter TurLys for sejlbåde
    • Tursejlads med motor, for motor- og sejlbåde
    • SRPI-light for de mindste både – 50 sømil ved start nord for Kronprinsens forhindring
  • Præmier til alle, der indsender logbog rettidigt, samt rigtigt mange særpræmier.

www.srpi.dk

Vinterprogram 2023/2024

Kulturudvalget er klar med et fremragende vinterprogram bestående af fire hyggelige og lærerige klubaftener. Alle falder på torsdage med start kl. 18:00.

16. november: Sidse fortæller om sejlereventyr i Østersøen og solo-sejlads til Færøerne.

18. januar: Portvinssmagning med tapas til de lækre portvine.

29. februar: Thomas fortæller om ‘førstehjælp‘ til indenbordsmotoren.

21. marts: Leif kommer og fortæller om is-sejlads i Nordnorge ved Svalbard.

Årets program favner alle – unge som ældre – og det er stoppet til bristepunktet med spændende foredrag og faglige oplæg. Print programmet og hæng det op derhjemme, og husk nu at få din nabobåd med, så alle får glæde af vores arrangementer.

Følg løbende annoncering og information i sejlklubbens FaceBook-gruppe, hvor oplysninger om egenbetaling, bestilling af mad mv. vil fremgå for de enkelte klubaftener.

Tilmelding i god tid til Jeppe på mail jeut@wk.dk eller SMS 21 21 67 07.

Kulturudvalget

Bådoptagning 2023

Det er tid til at bådene skal op af vandet på en af nedenstående datoer:

13/10
28/10
3/11
11/11

Du skal tilmelde dig en af datoerne via vores medlemsportal. Der vil være et maksimum på 25 både til hver optagning. Der vil blive tale om ”først til mølle princippet”, dvs. at ved tilmelding af mere end 25 på en given dato, så vil det være de først 25 tilmeldte der kan komme op. Såfremt du har brug for at vælge en anden dag, så er det vigtigt, at du afmelder den dag du allerede har valgt, det gør du også via medlemsportalen.

Retningslinierne på optagerdagen vil være de samme, som gjaldt ved søsætningen i foråret.

  • Alle møder op kl. 7, der vil blive brug for at hjælpe hinanden.
  • Ved ankomst henvender du dig på kontoret og betaler 700 DKK i kontanter. Vi kan ikke modtage MobilPay.

Henrik og Leif vil være ansvarlige for optagningerne, og det er dem i samarbejde med vognmanden, der bestemmer din båds placering.

Nogle dage inden din båd skal på land vil stativerne være kørt frem og være grovsorteret, men der kan blive tale om, at der skal flyttes rundt på nogle stativer på selve dagen. Der vil derfor på optagedagen blive etableret et team på 4 samt en traktorfører.

Du skal selv samle dit stativ og det er vigtigt, at dit stativ er helt klart til brug, dvs. at eventuelle klodser er til stede og at alt hvad der skal smøres er smurt, så det hele kan glide ”glat”.

Som medlem i Herslev Strand Sejlklub kan du logge ind på medlemsportalen og betjene dig selv.

Du logger ind i medlemsportalen her:

SingleHand mesterskaber 23/9-23

Lørdag 23. september kl. 10:00 afholdes klubmesterskaber i SingleHand.

Vi mødes til morgenkaffe kl. 8:30 og samles til frokost og præmieuddeling efter sejladsen.

Tilmelding og eventuel bestilling af smørrebrød senest mandag 18. september.

Hvis du ønsker at deltage, men ikke har været med i serien, er der et deltagergebyr på 50 kr. – du skal så henvende dig til mig angående bådtype og eventuel bestilling af smørrebrød.

Betaling for deltagelse og smørrebrød til mig, kontant eller på MobilePay 61684715.

Hilsen, Gunnar

DF65 kapsejlads 6/10-23

Som optakt til dobbelt-stævnet for Wayfarer og IOM, første weekend i oktober, sejles ‘pop-up‘ kapsejlads med DragonForce 65 modelbåde fredag aften, den 6. oktober.

Vi sejler umiddelbart uden for havnen – dér, hvor det nu passer bedst i forhold til vejret – vi bestræber os på at første startskud lyder kl. 17:00, og gennemfører flest mulige sejladser inden solen går ned, ca. kl. 18:30.

Konceptet er, som når DF65-flåden sejler i løbet af sæsonen: Kapsejlads på op-ned baner med én omgang, med start og mål nogenlunde midt på banen. Der kan frit vælges mellem A-rig og C-rig.

Det koster 35 kr. at deltage, og vi afslutter i sædvanlig Herslev-stil – med øl og en grill-pølse.

Deltagergebyr indbetales til MobilePay, Box 6174 AB.

Invitationen gælder alle – medlemskab af Herslev Strand Sejlklub er ikke nødvendigt.

Tilmeld dig på den autonome hjemmeside, under ‘Tilmelding til POP-up stævne’ .

Foto: Jan Nielsen / JN PHOTO.DK

1 2 3 6