Klubmesterskaber 2021

Klubmesterskaber for kølbåde, lørdag 25. september kl. 10:00.

Klubmesterskaber i SingleHand, søndag 26. september kl. 10:00 – vi mødes til morgenmad kl. 8:30, og samles til frokost efter sejladsen.
Tilmelding og eventuel bestilling af smørrebrød til 25,-/stk. senest d. 13. september. 
Hvis du ønsker at deltage, men ikke været med i serien, skal du henvende dig til Gunnar angående bådtype og evt smørrebrød, og for dem er der et deltagergebyr på 50 kr. 
Betaling for deltagergebyr og smørrebrød til Gunnar via MobilePay 61684715. 

Fra og med mandag 6. september starter SingleHand kl. 18:00.

Klubmesterskaber i OK-jolle afholdes lørdag 9. oktober. Info og tilmelding på www.kvist-net.dk samt i Fjordens Heltes facebook-gruppe.

Godt nytår!

Kære Fjordens Helte,

Allerførst: Herfra skal der herfra gjalde et meget stort ønske om et Godt Nytår

Selvom vi i 2020 har haft organisatoriske udfordringer, for ikke at forbryde os mod forskellige varianter af et ugentligt opdateret forsamlings-forbud, så kan vi se tilbage på et OK-jolle-år, hvor meget alligevel er lykkedes. Vores lokale serie blev (med flere krumspring) afviklet succesfuldt, og vi kom i alt op på 30 registrerede kapsejladser, hvor i alt 33 forskellige kaptajner har kæmpet om placeringerne.

Øvrige planer blev skrinlagt, mens andre blev forsøgt afviklet og bremset i 11. time… – for ikke at nævne alle de tiltag, som aldrig kom op af idé-kassen. Men, fælles for alle tiltagene var, at der var bred opbakning til den fornuftige beslutning, også selvom det betød, at vi nogen gange måtte blive på land, hvor det vi allerhelst ville, var at komme ud og konkurrere på vandet. Tak for det!

Lad os pakke 2020 i kassen for overståede aktiviteter, og så småt begynde at kigge fremad mod 2021. Vi ved jo nok godt, at vi ikke kommer flyvende fra start i Januar, da der næppe åbnes for store forsamlinger og deraf muligheder for sejladsrelaterede begivenheder. Men efterhånden som de forskellige vacciner begynder at slå igennem, vil der forhåbentlig blive åbnet lidt for yderligere muligheder! Vi er i hvert fald nogen, som kan – og vil – se de positive muligheder, der forhåbentlig snart nærmer sig i horisonten. Og så har vi bare en masse, som vi skal have indhentet!

Vi prøver at tilpasse os så godt som vi kan i det nye år, og så glæder vi os allermest til at komme på vandet med jer alle sammen… – samt at mødes på land til en mole-pilsner og en grill-pølse!

Tak fordi vi er sammen om, at Fjordens Helte er så dejlig en størrelse at være en del af!

Godt Nytår!
Seniorjolleudvalget

VM på Fjorden 2020

VM på Fjorden er afsluttet, med Steen, Kimmer og Lars på de fornemme podiepladser. Resultaterne findes her
Sæsonen har været meget anderledes i år, og bød på flere afbrudte Corona-relaterede små-stævner i foråret. Til gengæld fik vi forskellige koncepter af, og heldigvis endte vi med en nogenlunde normaliseret efterårssæson, hvor vores faste dommer var tilbage. Lisbeth, endnu engang skal der lyde en kæmpe tak for den dedikerede indsats, som giver os dejlig kontinuitet, når vi bare ved, at alt omkring dommertjanser, baner (og grill på land!), det altid er 100% under kontrol.
Og, jeg vil desuden gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle mine herlige sejlerkammerater. For at være med til at forme ugens højdepunkt, når man skal på vandet med Fjordens Helte.
Vi træner stadig, men rykker træningen til lørdage kl. 09:30 (kaffe i klubben), og regner med at gå på vandet ca. kl 10:00.
Thomas Kvist