SRPI 2021 præmiering

SRPI 2021 er vel overstået. Halvdelen af de godt 120 deltagere fuldførte, en fjerdedel udgik undervejs, mens den sidste fjerdedel ikke fik tastet logbogen inden offentliggørelse af resultatlisten på www.srpi.dk.

Inden præmieoverrækkelse med pral, søndag 29. august, opdateres resultatlisten med en masse særpræmier. Blandt andet skal vi have fundet de tre bedste fotos, der præmieres lige så flot som de sejlede resultater – og det beder vi om hjælp til på SRPIs hjemmeside, hvor deltagerne og andre interesserede opfordres til at stemme på deres favoritbilleder. Udover fotokonkurrencen er der særpræmier kan bl.a.: bedste single-hand sejler, bedste two-star besætning, startstedsvindere – mere end hundrede præmier uddeles på en times tid, fra kl. 10:00.

Velkommen til!

SRPI 2021 – 19-20. juni

Den planlagte udrulning af Covid-19 vacciner, samt vejret i foråret, skulle ifølge eksperterne medføre et betydeligt mere åbent samfund end nu, i løbet af maj. Det tror vi på, og åbner for tilmelding til SRPI 2021, 19-20. juni.

På basis af sidste års gode erfaringer, forventer vi at gennemføre, mindst på niveau med SRPI 2020. Hvis der bliver behov for justeringer pga. Corona-situationen, så retter vi ind, og retter til. Der planlægges med en let udvidet Corona-sejlads i forhold til sidste år, idet der åbnes for SRPI-HC – etaperæs for HobieCats – efter et års pause.

Tilmeldingsskemaet ser stort set ud som det plejer – som noget nyt indtastes antal besætningsmedlemmer, i stedet for at vælge mellem singlehand, twostar og almindelig besætning; det letter arbejdet med fordeling af starttiderne i grupper, baseret på antal personer.

Først-til-mølle princippet gælder, såfremt vi må begrænse deltagerantallet pga. Corona-restriktioner.

Sidste år hjalp nogle både os med at sejle Corona-sikkert, ved at ændre startsted. I år henstilles til, at indenfjords både vælger startstedet, nærmest hjemhavnen. Arrangøren kan ændre startsted for indenfjords både, tilmeldt en udenbys start, såfremt det findes hensigtsmæssigt af hensyn til afviklingen.  

Nogle sejlklubber har givet tilsagn om brug af klubhuse, hvis restriktionerne lempes tilstrækkeligt, mens andre venter på afklaring. Vi sejler en uges tid inden de sidste kan få deres andet vaccine-prik, så begrænsningerne er nok temmelig få og små. Under alle omstændigheder, tilpasses det sociale samvær lørdag aften, de til den tid gældende restriktioner.

Vi glæder os til en god sejlads med saltvand i håret, og frisk luft på kinderne!

Mere information følger løbende … men skynd dig, at sikre en starttid, med din tilmelding!

Masser af mestre

Sidste weekend i september afsluttedes sæsonen på kapsejladsbanerne.

Lørdag vandt Henrik og Aase klubmesterskabet for kapsejlere, mens Kim og Karina vandt i double-hand, og Lars og Jørgen vandt tursejladserne. I den gennemgående serie vandt Henrik og Aase kapsejladserne, mens Kim og Karina vandt i doublehand, med Morten og Marianne på andenpladsen, og Leif på tredjepladsen. Tursejladserne blev vundet af Lars og Jørgen.

Søndag afviklede juniorerne deres mesterskab, og fik en fin dag på fjorden. Hjalte fik pokalen i år for Optimister, og Silja fik den for Zoom 8.

Søndag sejledes også mesterskaber i single-hand. Kim vandt foran Lars P og Leif, og fik i år den flotte vandrepræmie med hjem. Kim vandt også den samlede serie – dér var det foran Morten J og Henrik T.

Stor tak til alle, der deltog – og tillykke til alle vinderne!

Sydfjordsstævne 29/8-20

Herslev Strand Sejlklub inviterer kapsejlere, tursejlere og single-hand sejlere til Sydfjordstævne lørdag den 29. august. 

Kapsejlads med to eller tre sejladser på op-ned bane på Yderbredningen, efterfulgt af en kort distancebane tilbage til Herslev. Hvis fire sejladser gennemføres som planlagt, fratrækkes det dårligste resultat på op-ned bane. 
Første start på Yderbedingen er planlagt til klokken 11:00.

Crusingregatta (ræs for sjov) for dem, der ikke orker op-ned baner, kapsejladsregler, eller ikke har gyldigt målebrev (DS certifikat). Der sejles to distancesejladser á 9,2 sømil (6,6 sømil i let vind): Én sejlads fra Herslev til Egehoved i Yderbredningen, og én sejlads tilbage fra Egehoved til Herslev.
Der sejles efter almindelige søvejsregler, og startes efter TurLys respittider, så bådene teoretisk bør komme samlet i mål, så ventetiden mellem de to distancesejladser reduceres mest muligt. 
Første båd starter ved Herslev klokken 10:30. 

Single-hand har i to år haft over ti tilmeldte både, og må siges at være et hit. Der sejles på samme baner som ved cruisingregattaen, med start efter TurLys respittider, og efter almindelige søvejsregler. Bådene bør i teorien komme samlet i mål – men sådan går det jo aldrig.
Første båd starter ved Herslev klokken 10:30.

Tursejlads er et afslappet alternativ, der afprøves i år, i forsøg på at få nye deltagere med. Der startes ved det gule kapsejladsmærke nærmest havnen mellem klokken 11:00 og 11:15, og der gås i mål ved samme mærke, så tæt på tre timer efter starttidspunktet, som det er muligt. Den sejlede distance korrigeres med bådens TurLys, og båden, der har sejlet den længste korrigerede distance, vinder. 

Som sædvanlig modtager alle deltagere moderate præmier 

Covid-19
Alle Dansk Sejlunions retningslinjer følges før, under og efter sejladserne. F.eks. vil skippermøde og præmieoverrækkelse foregå udendørs, og med sikker afstand. På grund af corona-situationen må vi desværre aflyse den sædvanlige sejlerfest, og nøjes med at invitere til hyggeligt samvær og fri grill lørdag aften.
For at holde styr på, hvor mange vi bliver, bedes man ved tilmelding oplyse et realistisk antal personer – så kan vi nemlig melde ‘fuldt hus‘, hvis det skønnes, at vi kommer i nærheden af max-kapaciteten.  

Tilmelding sker her …

Bliv eventuelt medlem af FaceBook-gruppen HSS Sydfjordsstævne.

SRPI sejles for 25. gang, 20-21. juni

SRPI 2020 sejles 20-21. juni. Vi håber at mange vil være med til at fejre, at det er 25. gang der sejles Sjælland Rundt På Indersiden – også deltagere, som ikke har været med ved Danmarks sjoveste sejlads før.

Der er præmier til alle plus mange særpræmier; oven i de kendte, kåres som noget nyt ‘startsteds-vindere’, efter ønske fra deltagerne. ‘Startsteds-vinderne‘ findes korrigering af sejltiderne med TurLys, Ildsjælene har besluttet, at vinderne findes på tværs af kapsejlads- og cruisingløbene på standardbanen, uanset antal deltagere per startsted – alt andet lige, bliver lettere at vinde ved start fra de mindre startsteder, end ved de større, hvilket måske vil hjælpe med at få flere deltagere startstederne med færrest både.

1 2